Tjenestested : Bruxelles
Publication end on external website : 30/04/2026 12:00
Enhed : 03b-Generaldirektoratet for Samhørighed, Landbrug og Socialpolitikker
Ref. : PE/341/S/2026/CASP Management administrator (AD 9)
Vejledning til ansøgere : Download vejledning til ansøgere

BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/341/2026/S/CASP

 

MIDLERTIDIGT ANSAT 

Direktionsmedarbejder (AD 9)

 

Inden du ansøger, bør du nøje læse Vejledning for ansøgere i udvælgelsesprocedurer afholdt af Europa-Parlamentet, der er vedhæftet denne bekendtgørelse om ledig stilling. 

Vejledningen er en integrerende del af bekendtgørelsen og vil gøre det lettere at forstå reglerne for udvælgelsesproceduren og ansøgningsproceduren.

 

INDHOLD 

 

A.                STILLINGSBESKRIVELSE OG ADGANGSBETINGELSER 

B.                PROCEDURE 

C.               INDGIVELSE AF ANSØGNINGER 

BILAG:       VEJLEDNING FOR ANSØGERE I UDVÆLGELSESPROCEDURER AFHOLDT AF EUROPA-PARLAMENTET

 

A. STILLINGSBESKRIVELSE OG ADGANGSBETINGELSER 

1.     Generelt 

Europa-Parlamentet har besluttet at indlede proceduren for at besætte en stilling som midlertidigt ansat i lønklasse AD 9 i Generaldirektoratet for Samhørighed, Landbrug og Socialpolitikker (GD CASP). Arbejdsstedet er Bruxelles. 

Der søges en direktionsmedarbejder. 

Kontrakten vil være tidsubegrænset. Ansættelse vil ske i lønklasse AD 9, første løntrin, for hvilken grundlønnen er på 9 789,10 EUR pr. måned.  Herfra trækkes der EU-skat og andre tilbageholdelser i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (AØA). Lønnen er fritaget for national beskatning. Det løntrin, den udvalgte ansøger ansættes på, kan tilpasses i overensstemmelse med den pågældendes erhvervserfaring. I visse tilfælde vil grundlønnen endvidere blive forhøjet med tillæg. 

Europa-Parlamentet har en ligestillingspolitik og tager imod ansøgninger uden forskelsbehandling på grund af køn, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske karakteristika, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering, civilstand eller familiesituation. 

2.     Stillingsbeskrivelse 

Generaldirektoratet for Samhørighed, Landbrug og Socialpolitikker (GD CASP) har til opgave at tilrettelægge og støtte arbejdet i de parlamentariske udvalg på områderne samhørighedspolitik, landbrug og udvikling af landdistrikterne, fiskeri, transport og turisme samt beskæftigelse og sociale anliggender. 

Generaldirektoratets opgave er at sikre, at de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige aktiviteter forløber gnidningsløst derved, at det yder støtte og ekspertise til sekretariaterne for fem stående udvalg og et særligt udvalg: Regionaludviklingsudvalget (REGI), Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), Fiskeriudvalget (PECH), Transport- og Turismeudvalget (TRAN), Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) og Det Særlige Udvalg om Boligkrisen i Den Europæiske Union (HOUS).

Direktionsmedarbejderen rådgiver generaldirektøren for GD CASP og dets øverste ledelse om strategier og nye spørgsmål på tværs af generaldirektoratets aktivitetsområder. Direktionsmedarbejderen bidrager til fastlæggelsen af organisatoriske mål og målsætninger, sikrer opfølgning af generaldirektoratets aktiviteter og fungerer som forbindelsesled mellem generaldirektøren, interne enheder og eksterne interessenter. Stillingen omfatter koordinering og forberedelse af generaldirektørens deltagelse i møder på højt plan i Europa-Parlamentets organer og relevante parlamentariske udvalg samt repræsentation af generaldirektøren i arbejdsgrupper eller andre sammenhænge. Direktionsmedarbejderen giver rettidig feedback til den øverste ledelse, koordinerer GD Asps bidrag til horisontale administrative processer og udarbejder kortfattet briefingmateriale, præsentationer og rapporter af høj kvalitet. Den pågældende er også ansvarlig for at overvåge overholdelsen af de administrative rapporteringskrav. 

Disse ansvarsområder kræver fremragende koordinerings-, planlægnings- og kommunikationsevner, en høj grad af diskretion, diplomati og evne til at samarbejde effektivt med interessenter på alle niveauer. Det er afgørende at kunne arbejde og finde løsninger på egen hånd. Andre væsentlige kompetencer, der kræves, er kritisk tænkning for at vurdere konsekvenserne af forskellige muligheder/tiltag og evnen til at fortolke komplekse oplysninger og fremsætte klare anbefalinger. Stillingen kræver også stærke formuleringsevner i forskellige formater og en proaktiv, samarbejdsorienteret tankegang.

Den udvalgte ansøger skal være i stand til regelmæssigt at håndtere krævende arbejdsbyrder, både uafhængigt og som en del af et team, og bør være tryg ved at arbejde i et multikulturelt og flersproget arbejdsmiljø. Det er afgørende, at den pågældende har et indgående kendskab til, hvordan de administrative processer fungerer inden for en institutionel ramme, og en god forståelse af, hvordan Europa-Parlamentets parlamentariske organer fungerer. Ansøgeren skal have en fremragende forståelse af Europa-Parlamentets administrations rolle i EU's lovgivningsproces og være i stand til hurtigt at forstå emner vedrørende GD CASP's ekspertiseområder inden for rammerne af udvalgsarbejdet.  

En solid erhvervserfaring inden for EU-institutionerne er derfor en stor fordel.

Direktionsmedarbejderen vil varetage følgende hovedopgaver: 

       Rådgive generaldirektøren og den øverste ledelse om strategiudvikling og -revision og sikre tilpasning til nye lovgivningsmæssige prioriteter.

       Bidrage til beslutningstagningen på højt plan ved at levere velstruktureret, rettidigt og relevant input på generaldirektoratets ekspertiseområder.

       Koordinere og forberede generaldirektørens deltagelse i møder på højt plan i Europa-Parlamentets organer og relevante parlamentariske udvalg og repræsentere hende, når det er nødvendigt.

       Koordinere generaldirektoratets bidrag til Europa-Parlamentets administrative tværgående processer, samarbejde med flere interessenter og forene forskellige interesser.

       Overvåge og sikre overholdelsen af rapporteringsfrister.

       Forvalte forbindelserne med interessenter på alle niveauer, opretholde fortroligheden og udvise diplomatiske evner.

       Føre tilsyn med aktiviteter i hele generaldirektoratet og lette kommunikationen inden for hierarkiet og mellem direktorater og enheder.

       Forberede og udarbejde briefingmateriale, notater, statistiske rapporter, talepunkter, præsentationer, feedback og baggrundsdokumenter.

       Håndtere krævende arbejdsbyrder både uafhængigt og i samarbejde i et multikulturelt, flersproget og institutionelt komplekst miljø med afsæt i indgående viden om Europa-Parlamentets lovgivningsproces og funktion. 

3.     Adgangsbetingelser 

Ved ansøgningsfristens udløb skal du opfylde de generelle og særlige adgangsbetingelser. 

a)      Generelle betingelser 

I henhold til artikel 12, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union skal du: 

       være statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater

       være i fuld besiddelse af dine borgerlige rettigheder

       have opfyldt eventuelle forpligtelser efter de gældende love om værnepligt.

 

b)      Særlige betingelser 

i)       Krævede kvalifikations- og eksamensbeviser 

       et uddannelsesniveau svarende til afsluttede universitetsstudier attesteret ved et eksamensbevis, når universitetsuddannelsen er normeret til fire år eller derover, 

eller 

_         et uddannelsesniveau svarende til afsluttede universitetsstudier attesteret ved et eksamensbevis samt mindst ét års erhvervserfaring af relevans for jobbeskrivelsen (punkt 2), når universitetsuddannelsen er normeret til mindst tre år. Dette års erhvervserfaring tages ikke i betragtning ved beregningen af den krævede erhvervserfaringsperiode, jf. punkt 3, litra b), nr. ii). 

Eksamensbeviser skal, uanset om de er udstedt i en medlemsstat eller i et land uden for EU, være anerkendt af en kompetent myndighed i en EU-medlemsstat, f.eks. undervisningsministeriet. 

Ansøgere med eksamensbeviser, der er udstedt i et land uden for EU, skal fremlægge en EU-ækvivalent for deres eksamensbeviser sammen med deres ansøgning. Hvis ækvivalensproceduren stadig er i gang, skal ansøgerne vedlægge dokumentation for, at der er indgivet en anmodning om anerkendelse til den relevante nationale myndighed. Ækvivalensen skal dog fremlægges, inden en eventuel ansættelse kan finde sted. For yderligere oplysninger henvises til Vejledning for ansøgere i udvælgelsesprocedurer afholdt af Europa-Parlamentet. 

ii)         Krævet erhvervsfaring 

Efter at have opnået de kvalifikationer, der giver adgang til udvælgelsesproceduren [jf. punkt i) ovenfor], skal du have opnået følgende erhvervserfaring: 

       ansøgerne skal have erhvervet mindst 10 års erhvervserfaring med relevans for de arbejdsopgaver, der er anført i afsnit A.2., heraf 5 år i en national forvaltning eller i en EU-institution eller et EU-agentur.  

iii)     Sprogkundskaber 

Ansøgerne skal have indgående kendskab (som minimum niveau C1) til et af Den Europæiske Unions officielle sprog (sprog 1): bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk eller ungarsk 

og 

tilfredsstillende kendskab (som minimum niveau B2) til enten engelsk eller fransk (sprog 2).

Sprog 2 skal være forskelligt fra sprog 1. 

 

Ansøgerne gøres opmærksom på, at sprogmulighederne i forbindelse med denne udvælgelsesprocedure, dvs. at ansøgerne som minimum skal have et tilfredsstillende kendskab til engelsk eller fransk som sprog 2, er blevet fastlagt ud fra tjenestens interesse. Stillingen som direktionsmedarbejder i GD CASP kræver i kraft af de opgaver, der er forbundet hermed, specifikke færdigheder: rådgivning til ledelsen, analytisk sans, skriftlig udtryksfærdighed samt evne for teknisk tilsyn, koordinering og administrativ forvaltning. Den udvalgte ansøger vil navnlig arbejde tæt og løbende sammen med generaldirektøren og den øverste ledelse og mellemlederne i GD CASP og bidrage direkte til strategiske overvejelser, beslutningsprocesser og koordineringsaktiviteter på højt plan. Den nyansatte medarbejder skal derfor være i stand til at forstå de opgaver, der skal udføres, behandle komplekse spørgsmål og kommunikere effektivt med ledelsen, kolleger og flere interessenter. 

Kendskab til mindst ét af disse to sprog er afgørende, hvis medarbejderen skal leve op til sit ansvar og imødekomme tjenestens behov i forbindelse med de opgaver, den pågældende skal udføre, navnlig i sin rolle som forbindelsesled mellem ledelsen i GD CASP og interne og eksterne interessenter. Dette omfatter behovet for at udvikle og opretholde arbejdsrelationer med interessenter, der hovedsagelig anvender engelsk eller fransk, og for at bidrage til opfyldelsen af mål og gennemførelsen af projekter, der er specifikke for Generaldirektoratet for Samhørighed, Landbrug og Socialpolitikker, hvor meningsudvekslinger på ledelsesniveau primært foregår på engelsk og fransk. 

Engelsk og fransk er de primære arbejdssprog, der anvendes til intern kommunikation i enhederne og i hele generaldirektoratet. Det er de sprog, der hovedsagelig anvendes i interaktionen med generaldirektøren, direktørerne og kontorcheferne samt til udarbejdelse af briefinger, talepunkter, strategiske notater og andre dokumenter til den øverste ledelse. De er også de hyppigst anvendte sprog i forhandlingerne med de øvrige generaldirektorater og med Parlamentets politiske og administrative myndigheder, når det drejer sig om udarbejdelse af dokumenter. 

Generaldirektoratet for Samhørighed, Landbrug og Socialpolitikker lægger stor vægt på effektiv kommunikation blandt sine medarbejdere. I overensstemmelse med stillingsopslag, der regelmæssigt offentliggøres i og uden for Europa-Parlamentet, og som kræver mindst ét meget godt kendskab til et af disse sprog og et tilfredsstillende kendskab til det andet, er begrænsningen af sprogmulighederne til engelsk og fransk derfor objektivt begrundet i stillingens art og de operationelle behov i GD CASP's ledelse.

 

B. PROCEDURE 

Proceduren er baseret på kvalifikationsbeviser og prøver. 

1.         Adgang og bedømmelse af kvalifikationer (første fase) 

a)      Ansættelsesmyndigheden opstiller en liste over ansøgere, der har indgivet deres ansøgninger i korrekt form inden for fristen, og som opfylder de generelle betingelser, der er fastsat i afsnit A, punkt 3, litra a). Denne liste vil blive videresendt til udvælgelseskomitéen sammen med ansøgningsdossiererne. 

Udelukkende på grundlag af de oplysninger, der er anført i ansøgningsskemaet, underbygget af bilag, som er indgivet sammen med ansøgningsskemaet, dvs. inden ansøgningsfristens udløb (yderligere oplysninger findes i Vejledning for ansøgere i udvælgelsesprocedurer afholdt af Europa-Parlamentet, punkt 3.3): 

b)      gennemgår udvælgelseskomitéen de indgivne bilag for at efterprøve, hvilke ansøgere, der opfylder de specifikke adgangsbetingelser, som er fastsat i afsnit A, punkt 3, litra b). 

c)      bedømmer udvælgelseskomitéen kvalifikationerne for de ansøgere, der har fået adgang til at deltage, ved hjælp af et foruddefineret pointsystem og opstiller en liste over de seks højest rangerede egnede ansøgere, der vil blive indkaldt til prøverne. Hvis der til den sidste plads er flere ansøgere med samme antal point, indkalder udvælgelseskomitéen alle disse ansøgere.

Ved bedømmelsen af ansøgernes kvalifikationer tager udvælgelseskomitéen hensyn til følgende aspekter (behørigt dokumenteret med dokumentation, der klart angiver arten af de udførte opgaver, ansættelsens varighed og den kontekst, hvori erfaringen er erhvervet): 

  1. kvalifikationer og eksamensbeviser, der er relevante for området (jura, offentlig forvaltning, statskundskab, økonomi, finansforvaltning)
  2. erhvervserfaring vedrørende koordinering af processer, dossierer eller projekter i et komplekst administrativt eller institutionelt miljø, navnlig opfølgning af budgetprocedurer
  3. dokumenteret erfaring med at samarbejde på tværs af hierarkiske niveauer og støtte samarbejde mellem forskellige teams og tjenester, navnlig med inddragelse af organer og enheder, der er overordnede og på højt niveau
  4. erfaring med opfølgning og koordinering af dossierer og processer med andre tjenestegrene og/eller afdelinger inden for områder som administration, kommunikation, compliance, navnlig databeskyttelse
  5. erfaring med at bistå med og sikre opfølgning på administrative projekter eller processer på forskellige niveauer og bidrage til en vellykket gennemførelse heraf
  6. betydelig erfaring med udarbejdelse af notater, briefinger, statistiske rapporter, talepunkter og præsentationer
  7. dokumenteret erfaring med at forberede og deltage i møder på højt plan, herunder briefinger, rapportering og koordinering med institutionelle organer eller det politiske niveau
  8. erfaring med at repræsentere en højtstående tjenestemand eller enhed på møder og/eller i arbejdsgrupper i forbindelse med administrative, tekniske eller strategiske spørgsmål
  9. dokumenteret evne til at håndtere følsomme og fortrolige oplysninger med diskretion og sund dømmekraft
  10. evne til at koordinere dossierer og processer i et flersproget miljø. 

Point: 0-20 

Du får pr. e-mail besked om, hvorvidt udvælgelseskomitéen har besluttet at give dig adgang til prøverne. 

 

2. Prøver (2. fase)

Med henblik på at vurdere ansøgernes viden og færdigheder, der er relevante for de ovennævnte opgaver, vil udvælgelseskomitéen afholde følgende prøver:

Skriftlig prøve 

a) Prøve i skriftlig fremstilling på sprog 2 (engelsk eller fransk) for at vurdere din evne til at udføre de opgaver, der er beskrevet i punkt A.2., og dine formuleringsevner. 

Prøvens varighed: maks. 120 minutter 

Point: fra 0 til 40 point (mindstekrav: 20 point) 

 

Mundtlig prøve 

b) Samtale med udvælgelseskomitéen på sprog 2 (engelsk eller fransk) for at vurdere din evne til at udføre de opgaver, der er beskrevet i punkt A.2., og din viden om Europa-Parlamentet. 

Prøvens maksimale varighed: maks. 45 minutter. 

Point: fra 0 til 20 point (mindstekrav: 10 point) 

Du vil modtage instruktioner om prøverne i god tid. Instruktionerne skal følges nøje. Enhver undladelse af at følge instruktionerne eller enhver handling, der ikke er i overensstemmelse med instruktionerne, medfører øjeblikkelig udelukkelse. 

 

3.         Liste over egnede ansøgere 

Udvælgelseskomitéen udarbejder en liste over egnede ansøgere, hvor navnene på de tre ansøgere, som har opnået det højeste samlede antal point under proceduren (vurdering af kvalifikationer og prøver), er opført i alfabetisk rækkefølge, forudsat at ansøgeren har opnået det krævede mindsteantal point ved begge prøver. Hvis der til den sidste plads er flere ansøgere med samme antal point, medtages alle disse ansøgere på listen. 

Du vil blive underrettet skriftligt om dine resultater. 

Listen over egnede ansøgere er gyldig i to år fra den 1. januar i året efter det år, hvor listen godkendes. Dens gyldighed kan forlænges ved afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden.

Såfremt gyldigheden forlænges, vil ansøgerne på listen blive underrettet herom i god tid.

 

C. INDGIVELSE AF ANSØGNINGER 

Ansøgninger indgives via Apply4EP-platformen: https://apply4ep.gestmax.eu/search 

Læs venligst nøje Vejledning for ansøgere i udvælgelsesprocedurer afholdt af Europa-Parlamentet, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 

Ansøgningsfrist 

30. april 2026, kl. 12.00, lokal tid i Bruxelles 

 

Så snart ansøgningsskemaet er blevet valideret, får du automatisk tilsendt en bekræftelse af modtagelsen. 

Du bør kun kommunikere om denne udvælgelsesprocedure via din Apply4EP-konto.

RING VENLIGST IKKE med spørgsmål om denne udvælgelsesprocedure. 

Det er dit ansvar regelmæssigt at tjekke den e-mailkonto, som du har angivet på din Apply4EP-konto.